Kravet om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft har været gældende siden slutningen af 1997, hvor Beholderkontrolordningen blev indført. Erfaringer har vist, at sådanne beholdere med tiden kan blive utætte eller i værste fald helt kollapse. Det kan medføre udsivning af gylle eller ensilagesaft til det omgivende miljø og til grundvandet, og dermed udgøre en væsentlig risiko for både akut og diffus forurening.
For at mindske denne risiko skal alle beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft kontrolleres regelmæssigt. Hovedreglen er, at beholdere med et rumindhold på mindst 100 m³ skal kontrolleres mindst hvert 10. år. For særligt sårbare placeringer gælder et skærpet krav om kontrol mindst hvert 5. år. Det gælder beholdere, som er beliggende:
Beholderkontrollen skal resultere i en beholderkontrolrapport, der beskriver beholderens tilstand og danner grundlag for kommunens vurdering af, om beholderen opfylder kravene til styrke og tæthed.